Norsk Naturarv
blank
Hjem >  Historisk indledning
Myzostomernes anatomi og histologi. Fridtjof Nansen. 1885

Historisk indledning

Historisk indledning.
Myzostomerne blev første gang beskrevet 1827 af F. S. Leuckart, der paa skiven af Comatula mediterranea finder et snyltedyr, som han kalder myzostoma parasiticum') (M. glabrum).
Ligesiden sin opdagelse har myzostomerne været anseede som en ganske merkelig gruppe, og man har til denne dag ikke kunnet blive enig om, hvor i systemet de egentlig skal sættes.
En i flere henseender merkelig og enestaaende gruppe er det da ogsaa i sandhed, og dette viser sig jo mer man trænger ind i dyrenes anatomi, hvilket af efterfølgende afhandling tildels vil kunne fremgaa.
Der findes snart sagt ikke den afdeling af laverestaaende dyr, hvori man ikke har forsøgt at indrangere myzostormerne: trematoder, hirudineer, chætopocler, crustaceer, arachnider (tardigrader) m. fl.
Hvorvidt der ifølge mine og de øvrige nyeste undersøgelser kan siges noget bestemt om deres stilling i systemet, vil senere hen blive gjenstand for et specielt afsnit.

Med hensyn til myzostomernes systematiks tidligere historie vil jeg henvise til Graff, der i sin monografi "Das Genus Myzostoma" (Leipzig, 1877) giver en udførlig beskrivelse deraf indtil aaret 1877. Det er uden sammenligning hvem vi med hensyn til systematiken skylder det meste. Før ham (1877) var der kun kjendt 3 virkelige arter, skjønt var opstillede; i sin monografi giver han allerede beskrivelse af 9 nye arter. Herved bliver altsaa artsantallet forøget til 12. Allerede før denne tid har Lütken fundet 1 ny art (M. gigas, Ltk.), 2) som han imidlertid sender Graff, og som af denne nærmere beskrives først i en liden afhandling i Proc. Roy. Soc. Edinburg, vol. XII 1884, hvor der desuden beskrives 3 nye arter.

Endelig giver Graff i sit arbeide over Challengerexpeditionens myzostomer (Challenger vol. X) et mægtigt bidrag til vort artskjendskab til denne dyregruppe. Han har i denne beskrivelse samlet alt, hvad han har kunnet opdrive af materiale fra de forskjellige expeditioner og museer. Især er det Challengerexpeditionen og de amerikanske skrabeexpeclitioner med "Corvine", "Bibb", "Hassler" og "Blake" (Mus. of Comp. Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass., Prof. A. Agassiz), der har ydet den største kontingent.
Graff forøger ved dette merkelige arbeide3) vort artskjendskab med ikke mindre end 52 nye arter. Tilsammen bliver altsaa, naar de førnævnte arter og 2 i det følgende af mig beskrevne nye arter medregnes, de bekendte myzostomers artsantal 70.
Af disse er hidtil kun dannet to slægter, en, den oprindelige af Leuckart dannede slægt, Myzostoma, der indeholder de fleste arter (69), og en af Graff i hans sidste arbeide dannet ny slægt Stelechopus, indeholdende blot en art, Stelechopus hyocrini, Graff. Denne art, der har en fra de øvrige myzostomer betydelig afvigende form, er ganske merkelig og synes, naar dens anatomi blev mer bekjendt, at maatte give vigtige vink med hensyn til myzostomernes systematiske stilling. Den synes visselig, som Graff siger, at være den oprindeligste og mindst differentierede af alle hidtil kjendte arter.
Blandt de forskere, der i væsentlig grad har forøget vort kjendskab til myzostomernes anatomiske bygning, i første række nævnes Loven, Semper og L. von Graff. Da der ved begyndelsen af ialfald de væsentligste afsnit blive givet en kort historisk oversigt over kjendskaben til de enkelte organer, vil jeg her blot kortelig omtale disse forskere.
1) F. S. Leuckart: "Versuch einer naturgemässen Eintheilung der Helminthen nebst dem Entwurfe einer Yerwandtschafts- und Stufenfolge der Thiere überhaupt". Heidelberg and Leipsig 1827.
2) Dr. Chr. Fr. Lütken: A revised Catalogue of the Annelida and other not Entozoic Worms of Greenland, p. 178. No. 120, Myostoma gigas, Ltk. (M. S.), in Manul of the Natural History etc. of Greenland, edited by Prof. T. Rupert Jones, for the use of the Arctic Expedition. London 1875. Se forøvrig herom I Graff´s Report on the Mezostomida, pag. 34, Voyage of H. M. S. Challenger vol. X.
3) En foreløpig meddelelse over de amerikanske myzostomer udkom i Bulletin of the Museum of Comp. Zoology, No 7, XXVI, 1884.

Lovén har ved sit arbeide') givet et mægtigt bidrag. Ham skyldes den første virkelig mer indgaaende kundskab til disse dyr. Han er den første, der opdager deres virkelige kjønsforhold og giver en beskrivelse af kjønsorganerne, en beskrivelse, der vistnok i mange henseender selvfølgelig er ufuldstændig, men dog temmelig korrekt.
Han har først iagttaget noget nervesystem og beskriver bugstrengen meget korrekt. Som vi senere vil se er efter ham kun gjort faa vigtigere tilføielser i saa henseende.
Han er ogsaa den første, der giver en udførligere beskrivelse af ernæringskanalen og dens forgreninger, som han kalder kjertler, ligesom han ogsaa beskriver parapodier og hageapparater.
Den, der efter Lovén gjør et større skridt fremad, er Semper.2) Han giver en nøiagtigere beskrivelse af muskulatur og bevægelsesorganer og beskriver den finere bygning af ernæringskanalen nøiere.
Til nervesystets anatomi giver han ligeledes nogle bidrag, idet han beskriver nogle flere fra bugstrengen adgaande mindre nerver, hvoraf imidlertid flere ikke er korrekte. Den ulige største fortjeneste har imidlertid Sempers arbeide ved den indgaaende beskrivelse, han giver af kjønsorganerne, hvoraf da især testiklerne er de, han nøiagtigst beskriver, og som af Lovén kun ufuldstændig var erkjendte.
Fortjene at bemerkes kan dernæst, at Semper nævner en, som han siger, »zellige (?) Masse hinter dem Ringmuskel« i svælgrøret (se hans Taf. IV, fig. 3, c). Dette er tydeligvis den af mig beskrevne svælgring med hjerne, hvis rette natur han imidlertid ikke har erkjendt.
Endelig er det L. von Graff, der sidst men ikke mindst har givet vigtigere bidrag til vort emne. Han giver i sin monografi »Das Genus Myzostoma« udforligere beskrivelser af, hvad som tidligere er gjort, og leverer saa selv mange vigtige og udfyldende bidrag. Især giver han en indgaaende beskrivelse af muskelsystemet. Parapodiernes og hageapparaternes muskler samt hageapparaterne selv faar en udførligere behandling. Kropsmuskulaturen beskrives for første gang. Dette ligesom hans paavisning af et hudmuskellag er af stor interesse.
Til nervesystemets, det vil da sige bugstrengens bygning giver han ogsaa nogle bidrag, idet han paa det nærmeste ialfald rigtig erkjender antallet af de afgaaende nerver. Hans beskrivelse af en svælgring er derimod, som senere hen vil paavises, mindre rigtig.
Ernæringsorganerne beskrives end udførligere end tidligere skeet, og af kjønsorganernes anatomi gives ligeledes en udførligere beskrivelse, der dog ikke i alle henseender er ganske korrekt, hvilket længere frem vil blive omtalt.
I den seneste tid efter Graff har J. Beard3) i sit arbeide, der væsentlig er embryologisk, villet give nogle bidrag ogsaa til histologien. Disse er dog mindre væsentlige, ja endog mindre korrekte. Han betvivler Grafts svælgring, uden dog have iagttaget den virkelige.
Vort embryologiske kjendskab til myzostomerne er især fremmet ved Semper`s, Metschnikoff`s og Beard`s arbeider.
Semper4) er den første, der beskriver et udviklingsstadium af vore dyr. Dette stadium er imidlertid allerede et temmelig udviklet, det har to par ben, ugrenet tarmkanal med anlæg til muskelbulbus m. m., og er saaledes af mindre betydning.
Metschnikoff5) er den første, der har iagttaget de tidligste stadier, af hvilke han giver en meget nøiagtig beskrivelse. Han har kunnet forfølge udviklingen til en larve forsynet med cilier. Fra dette stadium og indtil betydelig mer udviklede, hvor flere parapodier, tarmkanal etc. allerede er anlagte, er der imidlertid et betydeligt hul i hans undersøgelser.
L. von Graff har kun ydet et lidet bidrag i denne henseende, idet han blot har iagttaget mer udviklede former.
]. Beard6) har derimod i sit i flere henseender ganske interessante arbeide tildels fyldt de værste af de forhaandenværende huller, idet han fortløbende til noksaa udviklede stadier har kunnet iagttage udviklingen, dog lades der i saa henseende endnu meget tilbage at ønske, idet Beard væsentlig blot har beskrevat den ydre form; navnlig vilde et nærmere kjendskab til nervesystemets udvikling, de saakaldte »sugeskaaler«s opstaaen, parapodiernes dannelse etc. være af største interesse. Ifølge Beards beskrivelse viscr myzostomernes udvikling ikke liden overensstemmelse med den for anneliderne typiske (se herom senere). Dette foraarsager J. Beard til at henregne vor dyregruppe til chastopodern e ligesom tidlig gjort af Metschnikoff. Vor storste autoritet paa dette felt, L. v. Graff, holder imidlertid paa myzostomernes slægtskab n tardigrader og linguatulider, med hvem han vil forene dem til en gruppe staaende mellem chætopoder og arachnider. Af de tidligere forfattere har nogle villet henfore dem til trematoder (Schultze); anclre, (som Leydig og Semper), til crustaceer; atter andre til hiruclineer, medens Lovén ligesom Graff synes ikke utilbøielig til at forbinde dem med de netop da af Dovère7) nærmere beskrevne tardigrader. Herpaa vil imidlertid i et senere afsnit gaaes udførligere ind.
') S. Lovén:  Kongl. Vetenskaps-Akademiens Handlingar for år 1840, p. 110—121.  Oversat i: Arch. f. Naturg., VIII. Jahrg., Bd. 1, 1842 p. 306—314.  Se ogsaa: Annales de sciences naturelle, 2 ser., Tome XVIII, Zoologie, p. 291—298.  Amtlicher Bericht über die 19 Vers. Natnrf. und Aerzte zu Braunschweig 1842, p. 82. Oken's Isis 1845, p 138—143.
2) Carl Semper: Zur Anatomi und Entwicklungsg. der Gat. Myzostoma. Leuckart: Zeitschr. f. w. Zool. B. 9, p. 48—64, Tf. ITI & IV.
3) J. Beard: On the Life-History and Development of the Genus Myzostoma. Mirth, a. d. Zool. Stat. Neapel, Bd. V, p. 544—580, pl. 31 & 32, 1884.
4) 1. c.
5) Elias Mecznikow: Zur Entwicklungsgeschichte von Myzostoma.  Zeitschr. f. w. Zool. Bd. 16, p. 236—244, 1866.
6) 1 c.
7) Doyère: »Memoire sur les Tardigrades«. Ann. sc. nat. 2d ser. Tome XIV.

"Hvad der endvidere kan fortjene her at nævnes, er den interessante iagttagelse, som Graff fornylig har beskrevet i en afhandling: »Ueber einige Deformitäten an fossilen Crinoiden«.') Han tror nemlig i de allerede tidligere bekjendte deformiteter paa stilkene (i et tilfjelde ogsaa paa et armstykke) af fossile crinoider at erkjende lignende dannelser som dem af ham hos nulevende crinoider beskrevne dannelser eller cyster,2) hvori lever myzostomer. Denne opdagelse, saafremt den er rigtig,
hvilket der dog knapt synes nogen grund til al betvivle, beviser altsaa, hvad man forøvrigt allerede fra myzostomernes eiendommelige levevis og bygning kunde slutte sig til, at de er en meget gammel dyregruppe, der allerede fra tidlige jordperioder (stenkulsformationen) er med crinoiderne overført til nutiden, at de altsaa, som Graff siger, »gleich ihren Wirthen zu den ältesten Organismen unserer Erde gehören«.


 


dot


blank

Blank

Årets
Rapport av Roman Gramsz, Katarzyna Bociąg og Bjørn Smevold 2024
Luronium natans protection action in Breisjøen, Oslo 2019, 2020 and 2021
Flytegro Breisjøen 2024
Les mer...


Flytegro Blyttia 2018, 2019 og 2023
Blyttia forside flytegro
Les mer...


Mosefloraen på Slåttemyra i Nittedal kommune 2020

Les mer...


Insektrapport 2018

Les mer...


Insektrapport 2014

Les mer...


Insektrapport 2011

Les mer...


Flaggermus i Oslo-kirker, mai 2009
Flaggermus i Oslo-kirker 2009
Les mer...


Insektrapport 2008
Insektsrapport
Les mer...


Kvalitetssikring av observasjoner av spissnutefrosk ved tidligere kjente yngledammer i Oslo, våren 2008

Les mer...


Registrering av amfibier i Oslo 2008

Les mer...

blank
Tor Øystein Olsen, Styreleder Norsk Naturarv, Konvallvegen 67 2742 Grua, Telefon: 90 68 41 45, e-post: post@naturarv.no, Konto: 2280 31 16389, Copyright: © Norsk Naturarv