Myzostoma carpenti

Myzostoma carpenteri, Graff.
(L. v. Graff: Report on the Myzostomida etc. Challenger p. 38.)
Af denne forholdsvis store og udprægede art har jeg desværre kun havt et par exemplarer til undersøgelse. Fra disse at dømme kan der imidlertid endnu føies en del til Graffs beskrivelse (1. c. p. 38).
De største af mine exemplarer var det ene 4,25 mm. lang, det andet 3 mm. lang, bredden er vel saa stor som længden.
En liden paa ryggen af det største exemplar siddende han3) var kun 1,5 mm. lang. Kroppen har en ikke ganske rund form, er noget bredere end lang, er temmelig tyk, tarmforgreningerne gaar næsten helt til kropsranden, der er kun en yderlig smal, lidet gjennemsigtig ydre rand, der ikke strækker sig helt rundt, men er afbrudt mellem det sidste cirrepar, hvor kropsranden er temmelig tyk og bugen hvælvet om mod rygsiden (se fig. 6 & 7), saaledes at grænselinjen mellem bug og ryg egentlig kommer til at ligge paa dorsalsiden. Kropsranden noget indbugtet foran mundaabningen; ogsaa her er den smale gjennemsigtige rand delvis afbrudt (se fig. 6 & 7 mu). Kroppens bagre kant er derimod noget udbugtet mellem sidste cirrepar,
Cirrerne, der er 20 i antal, sidder afbrudt i 2 rækker, en paa hver side, med et mindre mellemrum foran ved munden og et større bagved analaabningen mellem de to sidste cirrer.
Cirrernes længde kan variere betydelig eftersom de er mer eller mindre indtrukne, de længste var omkring 0,14 mm. de springer kegleformede frem fra randen (se Graffs tegninger, 1. c. tab. II, fig. 12 & 13), der er svagt indskaaret mellem hver cirre i begge siderækker.
Det syntes, som de største exemplarer kunde have mistet sine cirrer, idet der blot var meget smaa saadanne, maaske ligner denne art heri M. glabrum m. fl. andre arter. Ribberne paa ryggen var heller ikke saa tydelige. Da imidlertid de større exemplarer, jeg har havt til undersøgelse, var mindre godt konserverede, er det ogsaa inuligt, at dette udseende skriver sig herfra.

Rygfladen er kun lidet hvaelvet fra for til agter, men derimod ikke ubetydelig til siderne (tab. II, fig. 5 & 6). Den er forsynet med flere skarpe, smale ribber, hvoraf en (som ogsaa af Graff angivet) 10ber langsefter rygfladens midtlinje og danner ligesom en skarp kjø1 (tab. I, fig. 6, tab. II, fig. 6 dr.), medens 5 par tverribber straaler radiant ud mod kropsranden, begyndende et stykke fra centrum, saa der blir et ovalt, glat felt i midten paa begge sider af midtribben (tab. I, fig. 6); dette forhold er imidlertid ikke kommet godt frem paa tegningen, især er ribberne for brede og for lidet distinkt—
Bugfladen har en meget svag forhøining efter midten (fig. 6), der paa tversnit knapt nok er mærkbar. Grafts angivelse af en kam paa bugfladen og hans ideale snit (1. c. pi. II, fig. 14) er saaledes ikke korrekt, hvilket let vil sees ved sammenligning med mine ved camera lucida og fotografi udf0rte figurer (tab. II, fig. 5 & 6).
Parapodierne, svagt udviklede, ligger temmelig nær kropsranden, deres ydre tynde del er almindelig stærkt krummet.
Hagerne temmelig stærke. Hovedhagen med et stærkt buet skaft og den ydre ganske tykke ende krummet til en stærk og temmelig buet krog.
Støttehagen ikke lang, maaske noget kortere end hovedhagen, er forholdsvis tyk, ikke stærkt krummet med et taalelig kort manubrium, haanddelen noget længere og smalere end paa forrige art, omslutter hovedhagen noget bedre end denoes. Af reservehager observeredes almindelig 3 (tab. VII, fig. 18).
De mandlige kjønspapiller lidet udviklede, tæt paa udsiden af 3die par parapodier.
Kjertelrækkernes lidet fremspringende aabninger beliggende mellem parapodierne, nærmere kropsranden end disse (fig. 7. s. o.).
Mundaabningen et stykke fra forreste rand (fig. 7 mu). Svælgrør af middelsstørrelse kan sees paa fig. 7 at frembringe en forhøining paa bugfladen bag mundaabningen.
Analaabningen ender i en liden papille netop paa grænsen mellem bug og ryg, hvilken imidlertid ligger paa rvgsiden (tab. I fig. 6 am, tab. II fig. 8 & 9). Bugen er som ovenfor nævnt betydelig hvælvet fra for til atter og endog noget tilbagekrænget mod rygsiden i kroppens bagre kant, saaledes at noget af bugen kommer til at stikke ud bagenfor den egentlige kropsrand, naar dyret sees fra ryggen. Det er dette stykke, som er overskaaret af snittet fig. 8, tab. II. Dette er altsaa en overgangsform mellem analaabningens beliggenhed paa den egentlige bugflade (som almindelig) og dens beliggenhed paa egentlige rygflade (som hos M. glabrum).
Farven var paa mine exemplarer omtrent ganske hvid, med et svagt anstrøg af gult. Vert: Antedon dentata, Say (Antedon sarsii, Düb. & Kor.).
Xogle faa (3) fundet paa et par exemplarer af denne crinoide opbevarede i Bergens museum. Denne myzostom hører til de fastsiddende. De fundne exemplarer var alle siddende paa crinoidernes skive.
En komplimentær han fandtes siddende paa ryggen af den storste hermaphrodite. Utvivlsomt har det af Graff beskrevne lille exemplar (1. c.), siddende paa et større exemplars ryg, været en han.