Tab. I, fig. 1, 2. Denne art, som jeg har opkaldt efter Prof. L. v. Graff, vor største autoritet paa myzostomernes felt, er, distingveret ved sin udtungede rand, og ved cirrernes anordning en paa hver
tunge.
Det er især heri, den adskiller sig fra M. marginatum, Graff,2) som
den forøvrigt i meget synes at ligne. Farver er ligesom foregaaende arts brunlig
rødviolet (madder-brown).
De største exemplarer var optil 4,5 mm. i længde. Kroppen middels tyk, af en rund
form, med en hvælvet rygflade og en gjennemsigtig tynd rand, der som nævnt er
udskaaret i 20 lige tunger, og paa spidsen af hver tunge sidder en cirre (af
cirrer altsaa ogsaa 20). Cirrernes længde kan variere betydelig, eftersom de er
mer eller mindre intrukne. De største maalte 0,190,22 mm. regnet fra roden paa
enden af tungerne. Regnes tungerne med, da bliver afstanden altsaa fra cirrernes
spidse til bunden at indbugtningerne mellem tungerne optil 0,40 mm. Rygfladen er
ofte furet (sandsynligvis en virkning af spiritus) og besat med vorter mer og
mindre tydelige. Man kan paa spiritusexemplarerne almindelig paa rygfladen se
forhøininger efter hageapparaterne samt rygge gaaende fra disse til maven, hvis
form ligeledes kan skjelnes ved de fordybninger, der er dannet paa hver side,
muligens frembragt ved skrumpning i spiritus (tab. I, fig. I).
Myzostoma graffis over- og underside.
Parapodierne sidder nærmere til randen end til midten af bugfladen (altsaa ikke som Graff
angiver for M. marginatum i en cirkel: »nearly midway between the centre and
margin of the body«). De er taalelig store og red en skarpt udpræget indsnøring
delt i et ydre mindre segment og en indre betydelig tykkere og større
basaldel.1)
De to mandlige kjønspapiller forholdsvis store og beliggende tæt paa ydre side af tredie par parodier.
Hagerne er, som vil sees tab, VII fig. 17, middels stærke. Hovedhagen ligner i form denne hos M.
cirriferum, er dog noget mer krummet med en krummere ende. Skaftet har en lidt
stærkere bøining paa midten og den tynde spids er krummet noget mer end til at
danne en ret vinkel med skaftet. Støttehagen (Stützstab) er omtrent af samme
længde som hovedhagen, maaske en ubetydelighed længere (tab. VII, fig. 17). Den
er temmelig krummet, skaftet tyndt og manubriet forholdsvis stort og temmelig
langstrakt; det gaar suksessivt over i skaftet paa den indre konkave side, men
er.der indad mod skaftet tvert afskaaret paa den ydre konvexe side, dets ydre
del eller haanddelen (det egentlige manubrium) er noksaa bred, danner ingen
skarp vinkel med den øvrige del og omslutter hovedhagen kun løselig; den synes
sammensmeltet af flere kolber.
Af bihager eller reservehager er der
almindelig temmelig mange, jeg har iagttaget optil 5, almindelig
4.
Kjertelsækkene2) med deres runde, forholdsvis smaa og lidet udprægede aabninger er beliggende mellem parapodierne i høide med disses ydre
kant. '
Mund- og analaabning beliggende taet ved kropsranden (tab I,
fig. 2 mu & an), den sidste noget nærmere end den første og uden nogen
fremspringende papille.
Svælgrøret er temmelig stort og vel udviklet (tab.
II, fig. 4). ;
Bugstrengen har en paafaldende aflang form og faar herved
mer udseende af en almindelig bugstreng hos anneliderne. Hjerne og svælgring kun
lidet udviklede, hvorimod tentakelnerveringen er temmelig betydelig.
Vert: Antedon celtica, Marenzeller, fra stat. 343 (Norske Nordhavsexpedition). Jeg
har fundet et ikke ubetydeligt antal (2030 stkr.) af denne art paa det
betydelige parti af ovennævnte crinoider, der blev hjembragt af den Norske
Nordhavsexpedition. Arten synes at være af de mindre fastsiddende, der bevæger
sig forholdsvis let omkring paa sin vert, idet jeg har fundet dem paa temmelig
forskjellige steder, saavel paa skiven som mellem og længere ude i armene, snart
sammenbøiede rundt disse, snart mer udstrakte, dog sjeldnere aldeles flade med
fuldkommen udstrakte rande og cirrer. Komplimentære hanner ikke
forefundne.